Krig, internt og internationalt

Siden 1975 har Oman holdt sig fri af alle Mellemøstlige konflikter, men:

”The tribes are perpetually at war with each other”  [citat: Ibn Battutah, 1329]

Sultan Qaboos’ oprør mod sin egen far Sultan Said bin Taimurs undertrykkende styre er, som alle andre konflikter, blevet tolket vidt forskelligt:

“Stammefejden, som var én blandt mange i historiens forløb, blev nationalistisk. Nationalismen blev verdenspolitik….  men dens umiddelbare indhold er éntydigt: arbejdere, bønder og nomader dør på fremmede steder. For drømmen om den store retfærdighed, eller for befalinger udstedt stadig længere borte på fremmede sprog [citat: Torkil Funder 1973]

“It was a war that could have continued indefinitely, the terrain being very much on the side of the enemy…… While the victory was most certainly a military one, other factors  were involved in the latter years, largely on the diplomatic side…But the war has not ended for the Jebalis (living in the mountains) overnight and it will take several years for the situation to return to complete normality….” [citat: Pauline Searle 1979]

Oprøret, der havde ingredienserne til at udvikle sig til et nyt Vietnam, er officielt slut december 1975, men afslutningen på en guerillakrig svær at definere  [citat: Information 1975]