om Sultanen (-og fotografen)

Sultan Qaboos


“You have to remember you’re talking about a long time ago” - It didn’t matter whether the time difference was a generation, six hundred years ..or more.. In Oman, everything pre-Qaboos was a long time ago” [citat: Tim Mackintosh-Smith 2001]


Sammenlignet med civilisationens lange historie i Oman, er perioden fra 1970 til I dag uendelig kort – alligevel er der blandt befolkningen et klart ”før og efter 1970” Med en pa-ladsrevolution og Sultan Qaboos’ magtovertagelse i 1970 påbegyndtes en udvikling og en åbning af landet, som i tempo næppe er set andre steder.


”Oman in the past has been in darkness but, with the help of God, a new dawn will rise for Oman and her people”  [citat: Sultan Qaboos bin Said Al-Said, 1970]

Fotografens baggrund


”Af sporene omkring os lægger vi et mønster, som måske er Oman. Måske er os selv, mødt i Oman” [citat: Torkil Funder 1973]


6 år efter Sultan Qaboos’ magtovertagelse fik jeg muligheden for på nærmeste hold at opleve forandringerne i landet, da jeg gennem FAO (UNDP’ s fødevareorganisation) fik en stilling som hydrolog ved Landbrugsministeriet i Oman - opgaven var kortlægning af sparsomme vandressourcer for udvikling af landbruget og etablering af  et ”Water Ressources Department”

Undervejs brugte jeg mit kamera til at indfange brydningstiden. Da min kontrakt udløb i 1978, forlod jeg Oman.


44 år senere rejste jeg med - og på opfordring af - familien, tilbage som turist. Jeg fandt en blanding af, at landet var, som jeg huskede det, de samme souq’er (bazarer), den samme gæstfrihed, den samme storslåede natur – og at landet var blevet et turistland, de traditionelle huse forladt og erstattet, vejnettet udbredt overalt….. 

Men også en tydelig bevidsthed om historien, om stammeforhold, og om religiøst tilhørsforhold.


”Det var mine øjne, der så, eller overså, eller så forkert. Sådan er det, hver gang nogen fortæller noget om noget som helst”  [citat: Torkil Funder 1973]